onsdag den 29. maj 2019

Det Ripensiske Teaterselskab

Gys, spænding, latter, tårer, en rigtig levende hund - og to utrolige personligheder der kommer med det hele. Omdrejningspunktet er verdens mindste pølsevogn, hvor man nok er tæt sammen - men alligevel kan alle være med.
Fre. d. 31. maj 2019, kl. 17. 
Anbefales fra 6 år  Varighed: 45 min.

Fri adgang uden billetter
I tilfælde af regn flyttes arrangementet ind i Bibliografen.
Bibliografen, Bagsværd Hovedgade 116 P, Bagsværd

onsdag den 22. maj 2019

Tag med på sanketur - find spiselige planter i Gladsaxes naturområder

Sted: Smør- og fedtmosen lørdag d. 15. juni kl. 14-17

I Gladsaxe Kommunes naturområder er der masser af muligheder for at finde vilde, spiselige planter. Udvalget skifter med årstiderne, og varierer fra sted til sted, men generelt kan det siges, at det både er sundt, billigt og bæredygtigt at plukke sine råvarer i naturen (også kaldet at ”sanke”).

Hvis du vil lære mere om sankning og begynde at bruge naturen som spisekammer, kan det være en god idé indledningsvist at tage på en guidet tur ud i naturen. Her kan du blive vejledt i gode sankesteder, etik omkring indsamling af vilde råvarer, samt få idéer til, hvordan du kan tilberede et lækkert måltid af de indsamlede planter.

Ønsker du at deltage i dette arrangement, kan du skrive en mail til: groentidecenter@gladsaxe.dk. Skriv telefonnummer og information om, hvor mange personer I ønsker at deltage. Tilmelding senest tirsdag 4.6.

onsdag den 15. maj 2019

Det fortællende teater: I Guder.

Følg med gennem gudeverdenens intriger og få en fantastisk oplevelse.

Oplev den mægtige krigsgud i aktion, en luskegud bede om gode idéer og kærlighedsgudinden få nok af det hele. Se en kleppert af en hingst hjælpe en gnom af en bygmester. Hold fast, når Thor kommer hjem og hører, at Freja skal giftes. Og bliv ikke skræmt, når hoppen får et underligt føl.
Fra 5 år (kun børnene skal ha' billet), Varighed: 55 min.
I tilfælde af regn flyttes arrangementet ind på Hovedbiblioteket.

Bestil billet Gratis
Lør. d. 18. maj 2019, kl. 11.
Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, Søborg