onsdag den 29. august 2018

Vær med Verdenstimen i uge 36

I 2030 skal børn og unge vokse op i en verden uden sult og fattigdom, og hvor alle børn i verden kommer i en god skole. Millioner af børn, unge og lærere over hele verden er med til at sikre, at vi når det. 
Du og din klasse kan også være med! Læs mere om Verdenstimen, find lærervejlening, små film mm.

Søens Dag

Søndag 9. september kl. 13 på Radiomarken ved Natur- og Sejlklubben, Valdemar Poulsens vej afholder kommunen arrangementet Søens Dag.
Igen dette år deltager mange frivillige fra Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe i afviklingen af en del af Søens Dag – nærmere bestemt Naturudfordringen. Selv om naturen hele tiden byder på nyt, så har vi igen i år fornyet os lidt, så kom og prøv. Blandt deltagerne trækkes der lod om en børne-naturrygsæk med lidt udstyr til at se nærmere på den nære natur.

Vi håber, at mange familiegrupper igen vil deltage og lære mere om livet i Bagsværd Sø og dens omgivelser.

onsdag den 22. august 2018

Gladsaxedagen

Lørdag 25. august 2018 kl. 13 er det Gladsaxedag ved Rådhuset!

I Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe sætter vi ved den lejlighed fokus på flere aspekter af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Besøg vores stand og få øjnene op for hvad netop du kan gøre lokalt. Du kan se, hvordan du kan dyrke bæredygtigt, teste dig selv med hensyn til forbrugsvalg med forskellige miljøeffekter, deltage i quizzen (der er en flot præmie) og få en snak med de aktive om, hvad du i øvrigt kan gøre.

I år satser vi endda på, at du kan få testet, hvor ”grøn” du er i forhold til Verdensmålene, – og på hvilke områder du med fordel kan gøre en indsats. Der er en Verdensmål/SDG-pin til de første 10 deltagere i testen.  – se blot efter vindmøllen.

Se mere lige her.

onsdag den 8. august 2018

Orlaprisen

I kan stadig nå det
Rigtig mange børn har allerede nomineret deres yndlingsbøger til Orlaprisen. Vi har rundet 1250 nomineringer og 125 forskellige bøger, der opfylder kravene til Orlaprisen 2018. Men vi vil gerne have de sidste nomineringer med. Den 15. august kl. 23.59 lukker vi for nomineringerne, så det er ved at være sidste chance. Jo flere bud, vi får, jo stærkere vindere! Finalisterne offentliggøres i slutningen af august.


Skriv her - hvilken bog syntes du skal vinde?