onsdag den 30. januar 2019

Det lille Turnéteater: Nattergalen.

Teaterforestilling for de 4-9 årige.

Kejseren hører, at der findes noget, man ikke kan købe - og som er meget mere fantastisk, end det han kender til. Nemlig nattergalen, der synger så smukt.
Oplev H. C. Andersens historie - uden ord, i en fjern fremtid med smukke videoprojektioner.
Aldersgruppe: 4 - 9 år (kun børnene skal ha' billet)
Varighed: 35 min.
Respekter aldersgrænserne. Babyer må ikke medtages

Bestil gratis billet
Søn. d. 3. februar 2019, kl. 14 & 15.15.
Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, Søborg

onsdag den 23. januar 2019

Vær med i den ultimative Forældredyst


Hvor tit taler du med dit barn om emner som nøgenbilleder og mobning på sociale medier?


Over halvdelen af forældre ved ikke, hvordan de skal tale med deres børn om grænser og billeddeling online*. Så hvis det heller ikke ligger lige til højrebenet for dig, så er du absolut ikke alene.

Heldigvis er hjælpen nær. Som en del af årets Uge Sex-kampagne inviterer vi dig til den ultimative Forældredyst - en dyst hvor du bliver klædt på til at tale med dit barn om de udfordringer, som det kan møde på sociale medier.

Vil du dyste for dit barn?
En animation fra computerspillet Super Mario
Forældredysten består af 6 levels, som gør dig helt klar til at tage 6 snakke med dit barn om netop disse emner.

Rent praktisk får du 6 mails med tre konkrete steps på vejen mod hver snak.

Er du game?!
Selvfølgelig er du det! 🙂
 
Tilmeld dig Forældredysten lige her

onsdag den 16. januar 2019

Teatergruppen Batida: Aben Osvald.

Teaterforstilling for de 3-8 årige.

Oplev Egon Mathiesens børnebog i Batidas musikalske udgave.
Osvald og Den Store Abe bor i en frodig æbleskov, hvor det hele er så dejligt. Men den store bestemmer det hele og siger ØV, hvis han ikke får sin vilje. Den lille Osvald har en hemmelig drøm om et lykkeligt abeliv - og et stort rødt æble. Men æblet skal Den Store Abe have, og Osvald skal bare varte ham op hele tiden! En skønne dag bliver det for meget...

Billetter fås via bibliotekets hjemmeside fra 17. januar kl. 10
Varighed: 40 min.

Respekter aldersgrænserne. Babyer må ikke medtages
Tor. d. 24. januar 2019, kl. 10. (Gratis billetter fra tor. 17/1)
Mørkhøj Bibliotek, Ilbjerg Allé 38A, Søborg

De røde heste: Grebet i luften.

Teaterforestilling for de 4-8 årige - Værebro Bibliotek.
At fange historier er ikke så let. Manden i det hvide tøj springer rundt med sit net - og haps, har han fanget historien. Men hvilken historie...

Billetter fås via bibliotekets hjemmeside fra 12. januar kl. 10
Varighed: 35 min.
Respekter aldersgrænserne. Babyer må ikke medtages

Køb/bestil billet
Lør. d. 19. januar 2019, kl. 10.30. (Gratis billetter fra lør. 12/1)

onsdag den 9. januar 2019

Efterskole-Messe

Efterskolemessen er et tilbud til unge og deres forældre.
Roskilde Kongrescenter 19.-20. Januar.

Her kan I få svar på  jeres mange spørgsmål og inspiration til det rigtige valg, uanset om det er efterskole eller udlandsophold.


Se mere her